Ansigtsrens

Din ansigtsrens tjener kun EN funktion. Men det er til gengæld en ekstremt vigtig funktion: at vaske din hud ren uden at udtørre den det mindste. Den gode ansigtsrens skal derfor være både mild og effektiv, så den kan opfylde sin funktion uden at irritere huden. Og milde og effektive er alle ansigtsrens i vores udsøgte sortiment - med garanti! Alle produkter i vores sortiment er nemlig økologiske og baseret på kraftfulde aktive ingredienser fra naturen fra dygtige producenter som The Organic Pharmacy og Dr. Organic.

Kategorier: Alle | Ansigtscreme | Ansigtsmasker | Ansigtsrens | Dagcreme | Læbepleje | Natcreme | Serum | Skin-tonic | Øjencreme

Læs mere om ansigtsrens

Derfor skal du bruge ansigtsrens

Ansigtsrensen tjener det formål at fjerne overskydende olie og skidt fra huden. Den renser så at sige huden godt og grundigt igennem, hvilket er - eller bør være - en helt essentiel del af din hudplejerutine. Når huden er ren og udrenset, kan den nemlig langt bedre optage de øvrige - og ofte langt dyrere - produkter, du smører på dem. Det betyder, at du får mere ud af dine dyre cremer.

Ansigtsrensen skal derfor være så mild som overhovedet muligt for ikke at irritere huden. Derfor er de skrappe rensemidler i de fleste sæber fy, fy. De indeholder nemlig typisk kemiske stoffer, som sodium lauryl sulfat og konserveringsmidler, der udtørrer huden.

Det er en af de væsentligste grunde til, at Bellabellacci kun sælger 100 pct. økologiske og naturlige plejemidler til hud og hår fra de største og dygtigste producenter. Hvis du spørger os, fylder vi os med tilstrækkelig skadelig kemi fra produkter, mad og omgivelser i løbet af et langt liv. Vi behøver ikke også smøre os ind i det hver eneste dag! Hos os kommer naturlig skønhed fra naturlige og økologiske ingredienser først.

Sådan bruger du ansigtsrens

Din ansigtsrens er altid det første hudplejeprodukt, du bruger i din hudplejerutine. Det er mest effektivt at bruge umiddelbart efter et dejligt bad, når huden stadig er varm og fugtig, men du kan sådan set indlede din hudplejerutine på et hvilket som helst tidspunkt i løbet af dagen. De fleste gør det dog morgen eller aften..

Hvis du ikke lige kommer ud af et dampende varmt bad, starter du med at sprøjte lidt varmt vand i ansigtet for at stimulere huden og gøre den mere modtagelig. Herefter masserer du blidt ansigtsrensen ind i huden i 10-30 sekunder og skyller efter med vand. Det anbefales ikke at lade rensen sidde i længere tid, da det kan irritere huden. Til sidst dupper du forsigtigt ansigtet med et håndklæde.

Hvis du har meget tør hud, kan du også vælge at rense huden med olie.