Uren Hud

Uren hud er ikke en hudtype men nærmere en tilstand i hudens lag i ansigtet. Folk med fedtet hud oplever dog ofte urenheder, og det kan derfor sagtens være denne hudtype du døjer med. Uren hud kan være i forskellige grader, og kendetegnes ved sorte eller hvide hudorme, samt bumser og gult puds. Herunder har vi samlet produkter, der er til problemer med uren hud. Alle hudtyper kan i perioder opleve urenheder, og disse produkter er fremstillet til at afhjælpe netop dette.

 

-28%
179,00 DKK 129,00 DKK
-30%
Ikke på lager
-30%
-10%

Uren hud

Ved svær akne er det en god ide at rådføre sig ved en hudlæge eller en kosmetolog. Betændt hud kan sidde meget dybt i hudens lag, være utrolig belastende psykisk og svær at behandle. Det er dog ikke umuligt! Uren hud kan også behandles indefra, hvis man eksempelvis har dårlige kostvaner og indtager for mange kulhydrater eller har mangel på essentielle fedtsyrer vitaminer eller mineraler.

Huden er til for at beskytte os mod ydre faktorer som bakterier og skadelige mikroorganismer. Det er her der sætter sig forureninger fra dagen, og her der hele tiden opstår grobund for bakterier. Det er derfor vigtigt at få afrenset huden godt hver dag, morgen og aften og pleje den godt med olie, creme masker serums mm. En uren hud opstår ofte grundet overproduktion af talg, der tilsopper porerne. Når porerne stoppes, kan det nye talg ikke komme ud til overfladen og betændelse kan opstå, hvilket giver rødme og hævelse - altså bumser. der findes både pustler og pabler og de er hver især hævede, røde og med eller uden pus. Ligeså opstår comedoner (hudorme) i talgkirtlerne og kan være hvide eller sorte alt efter hvor længe de får lov at sidde. Det kan være nødvendigt at tage til kosmetolog for at få bugt med uren hud, men en god naturlig hudplejerutine kan gøre meget, og i den grad holde det nede.

Uren hud kan også forekomme periodisk. Det kan især være grundet en hormonel ubalance eller eksempelvis lige efter endt menstruation. Dette kan ligeså forekomme gravide der påvirkes hormonelt under og efter graviditeten. Ligeså kan uren hud opstå af stress, dårlige madvaner, og for højt indtag af mælkeprodukter.