SLES – Sodium Sulfate (eller Natrium Laureth Sulfat)

Sodium Laureth Sulfate bliver ofte skåret over samme kam som Sodium Lauryl Sulfate, men den er en langt mildere type. Den udgør næppe et problem for ret mange, selv hvis man har sart hovedbund.

Sulfater er altså ikke farlige på samme måde som hormonforstyrrende stoffer eller kendte allergener, men de er hudirriterende og kan være skrappe for håret. Grunden til, at man ikke blot fjerner alle typer sulfater fra produkterne er, at de har en vis effekt, som kan være svær at undvære i den daglige personlige pleje.

Hvis du gerne vil undgå sulfater, som er fremstillet kemisk, så kan du glæde dig over, at en del producenter inden for hud- og hårplejebranchen er begyndt at erstatte de skrappe sulfater med alternative sulfater, som findes i naturen. Her kan nævnes sæbestoffet Sodium Coco Sulfat, som indeholder sulfat udtrukket af palme- eller kokosolie. Sodium Coco Sulfat er en meget mild form for sulfat og er desuden nedbrydelig i naturen.

Hvis du gerne vil undgå det skrappe sulfat SLS, er det værd at være opmærksom på, at svanemærkede plejeprodukter som fx bodyshampoo og hårshampoo gerne må indeholde SLS. Svanemærket tandpasta må dog ikke, da eksperterne bag Svanemærket har vurderet, at ved berøring med mundhule og slimhinder, kan sulfaterne udgøre et problem i forhold til helingen af blister og små sår inde i munden. Zendium er faktisk den eneste tandpasta, der IKKE bruger Sodium Lauryl Sulfat.

PRIMÆRE EGENSKABER:

Opløser fedt og snavs
Skummemiddel
Sulfat fås i en mild, naturlig og biologisk nedbrydelig form: Sodium Coco Sulfat

Ingen produkter blev fundet som matcher dit valg.